Nyheder
- Detaljer
- Skrevet af Lisbeth Bonde
Vores by. Vores område. Vores ansvar.
At skabe overblik over Kommuneplan 2025–2037 kan for den enkelte borger være en stor udfordring. Men ønsker man reelt borgerinddragelse, er det netop her, det hele begynder – i visionerne og rammerne for de næste 12 års udvikling.
Men kan vi så stole på de rammer?
På nogle områder bevæger kommuneplanen sig helt ned på lokalplansniveau – mens andre væsentlige strategier, som Den Grønne Trepart, slet ikke er nævnt. Det betyder, at en central indsats for fremtidens natur- og landbrugsarealer ikke er en del af den plan, der netop nu er i høring.
Det skaber flere væsentlige udfordringer:
- Risiko for, at kommuneplanen og grønne initiativer trækker i hver sin retning.
- Uklarhed om, hvilke projekter der faktisk kan gennemføres – og hvilke der kan ændres eller bortfalde.
- Udfordringer for borgere, der vil ytre sig kvalificeret i høringsperioden, når overblikket mangler.
- Fare for, at lokal indsigt og viden om sårbare områder ikke bringes i spil i tide.
For øjeblikket inviteres der til lodsejermøder om
Den Grønne Trepart – det er et vigtigt initiativ, men det foregår uden sammenhæng med kommuneplanen og uden lokal borgerinddragelse, hvilket underminerer helhed og åbenhed i planprocessen.
Det stiller borgerne i en vanskelig situation for hvordan kan man forholde sig seriøst til en helhedsplan, når væsentlige brikker endnu mangler?
Borgergruppen for Ansvarlig Udvikling i Kystområdet
ser ovenstående som en bekræftelse af, at der fortsat venter store opgaver i forhold til at sikre reel og tidlig borgerinddragelse i kommunens planlægning.
Læs kommuneplanforslaget her.
- Detaljer
- Skrevet af Lisbeth Bonde
Kommuneplan 2025 - 2037 giver mulighed for en begrænset udbygning af Norsminde som bosætningsby.
Den nye bebyggelse planlægges placeret i området bag sommerhusområdet ved Næsvej og ud mod Kystvejen.
Planmaterialet lægger vægt på grønne kiler, mindre boligfelter og adgangsstier – og åbner samtidig mulighed for etablering af bofællesskab og tiny houses ved Gl. Krovej.
Skærpet opmærksomhed må dog rettes mod en række forhold:
- Omfang og skala:
Hvordan sikres det, at udbygningen reelt forbliver "begrænset", og at Norsmindes åbne landskabelige karakter bevares? - Boformer og planprincipper:
Det er bemærkelsesværdigt, at konkrete boformer – såsom bofællesskab og tiny houses nævnes direkte i kommuneplanen. Normalt hører disse detaljer til i lokalplaner eller udviklingsvisioner, hvor behov og ønsker kan afdækkes mere lokalt og konkret. - Belastning af infrastruktur:
Udbygningen vil uundgåeligt øge presset på både Næsvej og Kystvejen – som i forvejen er vigtige forbindelser for hele området omkring Saksild, Assedrup og Norsminde. Den planlagte udvikling her må derfor ses i sammenhæng med den samlede vækst i lokalområdet. - Sårbarhed ift. transport:
Området har i dag meget begrænset adgang til kollektiv transport, og det rejser spørgsmål om mobilitet og bæredygtighed i forhold til nye bosætninger. - Sammenhæng til landskabsprojekter:
Der er aktuelt overvejelser om genopretning og overrisling af de inddæmmede områder i Kysing Fjord, men det fremgår ikke tydeligt, om byudviklingen ved Norsminde er tænkt i sammenhæng med de store naturprojekter.
Det kunne have stor betydning for adgang, naturforvaltning og fremtidig arealanvendelse.
Kommuneplanen lægger op til en balanceret udvikling – men det forudsætter en tæt lokal dialog og helhedsorienteret planlægning, hvis det unikke landskab og lokalsamfund skal sikres i processen.
Læs kommuneplanforslaget her. Søg på Norsminde
Læs mere om Norsmindes historie her.
Har du spørgsmål eller input? Skriv til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.– vi svarer eller tager dine bemærkninger med til borgermødet.
Vores by. Vores område. Vores ansvar.
- Detaljer
- Skrevet af Lisbeth Bonde
Assedrup står over for forandring – men til hvilken pris?
I kommuneplan 2025 - 2037 udpeges Assedrup som bosætningsby med plads til op mod 84 nye boliger og et bofællesskab baseret på idéen om "grøn bosætning".
Assedrup er en lille landsby med omkring 20 eksisterende boliger, hvilket understreger behovet for, at udbygningsplanerne nøje afstemmes efter den lokale skala og struktur. Målet er at understøtte stationsnær byudvikling og styrke brugen af Letbanen.
Det fremstår usikkert, hvor stor bebyggelsesgraden i Assedrup reelt bliver, da flere områder er i spil. Det til trods ses kun den nordlige plan, beskrevet i detaljer, hvilket giver et mudret og uklart billede af de reelle intentioner for områdets udvikling.
Stationsnær – i teori, men ikke i praksis
Kommuneplanen udpeger Assedrup som et stationsnært udviklingsområde, men da Assedrup Station hverken har billetautomat, ikke tilbyder parkeringsfaciliteter for pendlere og blot fremstår som et mindre "stop" på letbanestrækningen Aarhus–Odder – som desuden ligger uden for Odder Kommunes forvaltningsområde – kan det diskuteres, om stationen reelt fungerer som en katalysator for lokal byudvikling.
Hvad der er mere målbart er at landevejen gennem Assedrup er smal og stærkt trafikeret.
Derfor vil planlagte udbygninger i Assedrup og omegn kun forværre presset, og spørgsmålet er, om de store tanker om trafiksikkerhed, der trods alt ligger, er realistiske og økonomisk mulige.
Derfor:
- Kan det kaldes ansvarlig planlægning at udbygge med “stationsnærhed” som begrundelse?
- Hvem får gavn af udbygningen – og hvem bærer konsekvenserne?
- Er der realistiske og økonomisk sikre planer for at forbedre infrastrukturen, så den kan følge med væksten?
- Er der risiko for, at Assedrup ender som et kludetæppe af spredte bebyggelser, som det er tilfældet i Saksild.
En konkret vision – eller en uafklaret plan?
Kommuneplanen nævner for den nordlige bebyggelse boligformer og projektønsker, som normalt hører til i lokalplanlægning.
For borgerne skaber det et uklart billede af, hvad der er vision, hvad der er planlagt – og hvad der ligger uden for deres indflydelse.
- Skal kommuneplanen bygge på konkrete projekter frem for en helhedsstrategi?
- Er der i planerne taget tilstrækkeligt hensyn til terræn, bebyggelsesstruktur og historie?
Læs kommuneplanforslaget her. Søg f.eks. på Assedrup eller grøn bosætning
Læs mere om Assedrups historie her.
Har du spørgsmål eller input? Skriv til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.– vi svarer eller tager dine bemærkninger med til borgermødet.Vores by. Vores område. Vores ansvar.
- Detaljer
- Skrevet af Lisbeth Bonde
I forslaget til Kommuneplan 2025-2037 åbnes der for opstilling af op til tre 150 meter høje vindmøller nord for Rude by – mellem Rude Havvej 107 og 109.
Begrundelsen er et behov for mere vedvarende energi og reduktion af CO₂-aftrykket – et helt legitimt og nødvendigt mål.
Kommunen beskriver området som:
“et åbent kystlandskab med store vider og lange udsigter, som vurderes som robust og egnet til større vindmøller.”
Men her er der allerede noget, der skurrer: Hvor store er de “store vider” egentlig?
Strækningen mellem de to nævnte ejendomme er ca. 1.500 meter.
I dette relativt smalle bælte skal der tages højde for lovpligtige afstandskrav til:
- Boliger
- Højspændingsledninger
- Natura 2000-fuglebeskyttelsesområde
- Og det forhold, at området ligger i kystnærhedszonen
Dertil kommer de generelle hensyn til landskab og kulturmiljø.
Ifølge gældende regler skal vindmøller placeres:
- Minimum 4 × totalhøjde fra nærmeste nabo – altså 600 meter
- Med tilstrækkelig sikkerhedsafstand til højspændingsledninger
Set i det lys kan man godt overveje, om området overhovedet er egnet – eller om det blot er en teknisk udpegning, hvor konsekvenserne ikke er tænkt hele vejen igennem.
Da Rude er udpeget som ét af Odder Kommunes bevaringsværdige kulturmiljøer, bør de kulturhistoriske værdier indgå aktivt i den videre planlægning – ikke som et benspænd, men som et kvalitetskriterium.
Byens struktur, stiforløb og historiske gårde afspejler stadig landsbyens oprindelige liv og fællesskab. Derfor er det måske tid til at tænke i alternativer?
Med nærheden til Kattegat – og de erfaringer, der allerede findes med havvindmøller, f.eks. ved Tunø – kunne en mulighed være at placere nye møller til havs frem for midt i et følsomt kystlandskab. Det ene udelukker ikke det andet – men valget af placering har konsekvenser.
Har du tanker eller spørgsmål om møllerne i Rude?
Skriv til os på Skriv til os på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.– vi svarer gerne eller tager dine input med til borgermødet den 10. juni.
Læs kommuneplanforslaget
her.
Læs mere om Rudes historie
her.Vores by. Vores område. Vores ansvar.