Sommerferien er for de fleste et overstået kapitel, og hverdagen melder sit komme.

Det betyder for borgerne i Saksild og Omegn, at de mange fritidsaktiviteter, foredrag og hyggelige sammenkomster næsten står i kø for at tilbyde os samvær og fællesskab.

Det lokalhistoriske Arkiv holder åbent på tirsdag aftener bortset fra den 1. tirsdag i måneden, se dog hjemmesiden for evt. aflysninger eller "ud-af-huset" arrangementer.

Nørkleklubben mødes den sidste mandag i måneden fra 19.00 til 21.00 og også på Rude Strand højskole står tilbudene i kø.

Ved du at

-Rude Strand Højskole er en åben seniorhøjskole, hvor vi alle er velkomne til at deltage i foredrag og koncerter, der er arrangeret i forbindelse med kurserne ( se hjemmesiden for evt.tilmelding).

- Rude Strand Højskole har et sangkor, hvor alle interesserede er velkomne til at synge med. Man synger hver mandag kl. 16-17.30 i ulige uger.

Der synges årstidens sange, pop, jazz og ballader, sømandsviser og lidt gospel, for én, to og tre stemmer. Nodekendskab ikke nødvendigt, og enhver synger med eget næb, af karsken bælg og fuld hals.

Vigtigst er sangglæde, så kan det jo være, at det ender med at blive stor kunst! Dirigent: pianist mm. Helge Teglgård. Ring gerne og hør nærmere hos Helge på tlf. 5119 2413. Tilmeld dig på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

- I græsplænen i parkanlægget ned mod stranden findes tre krolfbaner, som alle kan benytte gratis. På skolen findes også køller, kugler og tavler til regnskabspapirer. Kontakt blot skolen på forhånd.