Kommuneplan 2025-2037 har et stort fokus på naturbeskyttelse, biodiversitet og klimatilpasning. Kommuneplanen vægter lavbundsarealer til vådområder for at mindske næringsstofudvaskning og forbedre naturkvaliteten, og der lægges op til øget skovrejsning, sikring af adgang til grønne områder og hensyn til det sårbare kystlandskab.
Udfordringer
- Begrænset feltundersøgelse og usikker naturvurdering
Miljøvurderinger er ofte baseret på skrivebordsarbejde og kortmateriale frem for egentlige feltundersøgelser.
Det rejser spørgsmål om, hvorvidt naturbeskyttelsen bygger på tilstrækkeligt fagligt grundlag – særligt i områder med høj vandstand eller ukendte hydrologiske forhold. - Manglende afgrænsning af beskyttede naturtyper
Der er tilfælde, hvor lavbundsarealer eller søer, der potentielt er beskyttede efter naturbeskyttelsesloven (§3), ikke er tilstrækkeligt kortlagt på trods af borgerhenvendelser og forespørgsler fra naturforeninger. - Utilstrækkelig håndtering af strengt beskyttede arter
Observationer og dokumentation af bilag IV-arter som fx flagermus og odder bliver ikke altid inddraget i den videre planlægning.
I flere tilfælde har borgere oplevet, at deres indsendte dokumentation er blevet afvist med henvisning til antagelser eller generelle vurderinger snarere end konkrete undersøgelse og tilsyn i felten. - Mangel på helhedsorienteret planlægning
Der udlægges arealer til bebyggelse i naturfølsomme og kystnære områder, uden at det tydeligt fremgår, hvilke alternativer der er vurderet.
Det skaber usikkerhed om, hvorvidt hensyn til landskab, natur og biodiversitet vægtes tilstrækkeligt i den samlede planlægning.
Det er vigtigt, at både kommune og borgere fortsat sikrer en åben og saglig dialog om natur- og miljøhensyn i planlægningen.
Kun gennem fælles indsats kan vi bevare områdets unikke naturværdier og sikre en bæredygtig udvikling, der tilgodeser både miljø, lokalsamfund og fremtidige generationer.
Har du spørgsmål eller ønsker at bidrage med dine observationer og synspunkter?
Kontakt os gerne på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den..