Seniorrådet har på de seneste møder drøftet synligheden af rådets arbejde.
Vi vil derfor gerne høre om I, som senior/pensionistforening – lokalråd vil hjælpe os med at flere seniorer, 60+, bliver bekendt med Seniorrådets arbejde, bl.a. ved at I kunne modtage dagsorden og referater fra rådets møder og evt. et kvartalsnyhedsbrev til opslag på jeres hjemmesider eller mødelokaler.
Vi vil gerne høre jeres mening (mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Lidt om Seniorrådets arbejde:

Seniorrådet, er sammen med udvalget for Sundhed og Voksne, i gang med drøftelser om behov for nye senior/ældre/plejeboliger – herunder antal, placering, boformer m.v.. Rådet arbejder ligeledes med implementeringsforslag til den nye Ældrelov, samt udspillet til den nye Sundhedsreform – hvad kommer disse tiltag til at betyde for borgerne i Odder kommune?

Valg til Seniorrådet:

Den 18. november 2025 skal der være valg til Seniorrådet.
Det sker i forbindelse med valg til Kommunalbestyrelsen og Regionsrådet. Der skal vælges 5 medlemmer + 5 suppleanter til Seniorrådet. De 5 kandidater der får flest stemmer er valgt - de følgende 5 er suppleanter i prioriteret rækkefølge efter stemmetal. Der vil i løbet af sommeren blive informeret nærmere herom, men det er allerede nu tiden til at ”sondere terrænet” og finde kandidater til valget. Der skal opstilles mindst 10 – gerne flere kandidater. Alle 60+ årige er valgbare og har stemmeret.

Til valghandlingen skal vi bruge et antal valgtilforordnede, 3-4 pr. valgsted. Det håber vi, at I kan hjælpe os med at finde. Vi kontakter jer nærmere herom. (nok i 2. kvartal 2025).

På vegne af Seniorrådet
Poul Henning Jensen og Harry Bengtsen