Assedrup

Gennem flere år har der været arbejdet med planer for byudvikling i Assedrup.
Projektet vil ændre landsbymiljøet markant, og har derfor mødt betydelig modstand blandt borgerne.

Et lokalplansforslag blev i 2020 sendt i offentlig høring, men måtte efterfølgende trækkes tilbage efter kritik fra Erhvervsstyrelsen.
Styrelsen vurderede, at planlægningen var i strid med den daværende planlov, som ikke tillod byvækst i landsbyer som Assedrup.

På trods af dette fastholdt Odder Kommune ønsket om at gennemføre byudviklingen.
Gennem et målrettet lobbyarbejde, blandt andet rettet mod daværende indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad, lykkedes det at få ændret planloven, så kommunerne fik større råderum i forhold til udvikling af landzonebyer.

I Planstrategi 2023 fremgår det, at byerne Assedrup, Norsminde og Boulstrup er udpeget som bosætningsbyer med mulighed for byudvikling og overførsel til byzone.
Den beslutning banede vejen for en genoptagelse af udbygningsplanerne og et "nyt" projekt, kaldet "Assedrup Bakke."
På trods af kommunalt afholdte "markvandringer" er der fortsat er betydelig lokal bekymring og kritik af den massive udbygning, og af den trafik den vil generere, ligesom trafiksituationen generelt drøftes både lokalt og i "Borgergruppen for Ansvarlig Udvikling i Kystområdet."

Kontaktpersoner fra Assedrup

Niels Stendys: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Per Mejneke: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Dokumentlink

Byrådsmøde 9. november 2020:
Punkterne 5 + 6 omhandler begge dele Assedrup:

  • Kommuneplanstillæg 17 til Kommuneplan 2017-2029, der muliggør byggeri i 2 etager
  • Lokalplan 3038 for grøn bosætning i Assedrup.
    Begge forslag godkendes og sendes i høring.

    Materialet kan læses her her:

    Projektet blev dog lagt i graven af Erhvervsstyrelsen med en begrundelse om, at det var i strid med planloven.

    Der arbejdes videre
    og i 2024 giver Klima og Planudvalget grønt lys til udarbejdelse af "ny" lokalplan.
    Den 8. april 2025 indstiller Klima og Plan udvalget, at forslag til Lokalplan nr. 3038 godkendes og sendes i 8 ugers offentlig høring.
    Lokalplansforslag 3038, version 2025 kan læses her

    Kommuneplan og Lokalplansforslag i samtidig høring
    Endnu engang vælger Odder Kommune at sende en lokalplan i høring, før der er et gyldigt plangrundlag på plads.
    Resultatet er det samme som tidligere: Lokalplanen må trækkes tilbage, fordi den strider mod planloven.
    Forlængelse af høringsfrist
    Kommuneplanens høringsfrist er forlænget til 5. september 2025, dog uden at borgerne er informeret om, at lokalplan 3038 er trukket tilbage efter påbud fra Planstyrelsen.
    Dette strider mod planlovens principper om, at høringsmateriale skal være korrekt og tilstrækkeligt oplyst, så offentligheden kan afgive bemærkninger på et retvisende grundlag.